"dagens by 26-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Grindsted
Grindsted er en by i Sydjylland med 9.663 indbyggere, beliggende ved Grindsted Å og Grindsted Engsø og omgivet af sandede jorder og store hedestrækninger.
Første del af bynavnet kommer af det olddanske gria som betyder "åbning, kløft". Grindsted nævnes første gang i 1300-tallet, men var i flere århundreder blot en landsby på heden.
Grindsteds vartegn er Grindsted Kirke, som i folkemunde kaldes "Hedens Domkirke", hvilket den dog ikke var fra starten i 1200-tallet. Først ved en udbygning med et tredelt kirkeskib i årene 1921-23 fik den karakter af en domkirke i romansk stil. Undertiden besøges kirken af storke.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hver gang du vil bede om noget, bør du først være stille og tilbede Gud i hans herlighed. Tænk på hvad han kan gøre, på hvor meget han elsker at høre Kristi bønner, og på din placering i Kristus. Lad disse sandheder fungere som den frugtbare jord, dine bønner skal plantes i. Der findes ingen magt på jorden, som kan hindre sådanne bønner.
frit efter Andrew Murray