E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 12-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Ølgod

Ølgod - Vestergade.jpgØlgod er en stationsby i Sydvestjylland med 3.831 indbyggere (2014), beliggende i Ølgod Sogn. Byen ligger i Varde Kommune og tilhører Region Syddanmark. Første led af navnet er afledt af det olddanske aluhsom betyder "helligdom", mens god ligeledes kommer af olddansk (oprindelig guth) og har betydningen "gud".

Ølgod er vokset frem på heden i en egn med sandede jorde der ikke var velegnede til landbrug, og derfor ernærede lokalbefolkningen sig i høj grad ved at lave lerkrukker og andre husflidsredskaber. I forbindelse med egnens kirker ligger der en del missionshuse, som vidner om en stærk religiøs bevægelse gennem områdets historie. Køkkenproducenten HTH har hovedsæde i Ølgod.

 Ølgod Museum kan man følge byens og egnens udvikling fra fattig hedebondekultur op til mere moderne tider med jernbanens fremkomst i 1800-tallet. Desuden findes en række udstoppede fugle på museet. I den vestlige del af byen ligger Ølgod Kirke som stammer fra 1200-tallet. Kirken har en gotisk malmdøbefond (1455) hvilket er en sjældenhed i danske kirker.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn kan ikke læres i et klasseværelse, men skal læres i bønnekammeret.
E. M. Bounds