E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
12 Aug 2014 22:01
Forfatter
Lars Hyldgård

Picture

Af Lars Hyldgård

5 gode grunde

1) Bøn er troens åndedræt. 

2) Bøn sætter os i personlig forbindelse med Gud, som har magt til at forandre ting!

3) Gud ønsker, at vi skal bede og tilbede ham derigennem forstå vores afhængighed af ham. Bøn hjælper os til at komme ind i det rette forhold til Gud.

4) Gud hører bøn, hvilket vi med tiden konkret kan erfare. Men bøn er også bare at have fællesskab med ham og at give ham plads i vores liv.

5) Igennem personlig tro på Jesus har vi fået barnekår hos Gud og dermed adgang til Guds velsignelser.

Jesus sagde: Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer!

Min mormor & morfar havde et særligt skilt hængende på kontoret. Der stod med ingraveret skrift: "The family that prays together, stays together!" Og netop min mormor & morfar var eksempler på et ægtepar, som bad sammen, og som samlede hele familien i en atmosfære af sand kærlighed. De bad hver dag sammen for hele familien.

Jeg har oplevet mange bønnesvar i mit liv. Stærkest blev det, efter at jeg overgav mit liv helt til Jesus. I Salmernes Bog, som er en stærk bønnebog i Bibelen, står der: 

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber ham ind!  (Salme 37:5) 

At overgive sin vej til Gud er noget, man gør frivilligt af hjertet. Jeg sagde til Jesus, at han måtte lede mig i alle ting, og at jeg ville vælge hans vej, frem for min egen. 
Pludselig begyndte jeg at opleve Guds nærvær på måde, som var stærkere, end jeg havde troet var muligt. Det er det bedste, der sket i mit liv. På den måde fik jeg pludselig svar på en hel masse spørgsmål, jeg aldrig konkret havde stillet.

Jeg beder fx Gud om at fylde mig med kærlighed til mennesker. Jeg beder ham om at forme mig til den, han har skabt mig til at være. Jeg beder om at han må lede mig. Og jeg beder for mine egne og andres behov. 
Jeg takker ham også for alle de gode ting, han giver mig. Jeg oplever igen og igen, at han sætter mit indre i frihed som svar på bøn. 

Der er mange ting at lære om bøn. Bøn udspringer af vores forhold til Gud, og hvor godt vi kender ham. Bibelen viser os både hvem Gud er, og hvem vi er. Den inspirerer os og giver os megen forståelse af bønnens skinnende muligheder. 
Jesus lærte os fx Fadervor, som kan fungere som inspiration til din frie bøn fra hjertet.

Det kan også være en enormt stærk oplevelse at bede sammen med andre oprigtige kristne. Men den bedste måde at lære at bede på, er ved at gøre det! HUSK: Vær altid ærlig over for Gud. 

It's "learning by doing!"
Emner
Bøn
"dagens by 12-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Ølgod

Ølgod - Vestergade.jpgØlgod er en stationsby i Sydvestjylland med 3.831 indbyggere (2014), beliggende i Ølgod Sogn. Byen ligger i Varde Kommune og tilhører Region Syddanmark. Første led af navnet er afledt af det olddanske aluhsom betyder "helligdom", mens god ligeledes kommer af olddansk (oprindelig guth) og har betydningen "gud".

Ølgod er vokset frem på heden i en egn med sandede jorde der ikke var velegnede til landbrug, og derfor ernærede lokalbefolkningen sig i høj grad ved at lave lerkrukker og andre husflidsredskaber. I forbindelse med egnens kirker ligger der en del missionshuse, som vidner om en stærk religiøs bevægelse gennem områdets historie. Køkkenproducenten HTH har hovedsæde i Ølgod.

 Ølgod Museum kan man følge byens og egnens udvikling fra fattig hedebondekultur op til mere moderne tider med jernbanens fremkomst i 1800-tallet. Desuden findes en række udstoppede fugle på museet. I den vestlige del af byen ligger Ølgod Kirke som stammer fra 1200-tallet. Kirken har en gotisk malmdøbefond (1455) hvilket er en sjældenhed i danske kirker.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Kirkens bønnemøder udstiller klart og tydeligt kirkens åndelige tilstand.
Charles G. Finney