E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 28-jan-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Munkebo

Munkebo er en by på det østlige Fyn med 5.580 indbyggere (2014), beliggende i Munkebo Sogn. Den ligger i Kerteminde Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Munkebo er først og fremmest kendt for Lindøværftet, der siden flytningen fra Odense i 1959 har haft adresse i byen. Værftets entré i byen betød mere en fordobling af indbyggertallet på få år, og i da produktionen på værftet toppede fra de sene 1960'ere til begyndelsen af 1970'erne, beskæftigede det over 6.000 ansatte, hvoraf mange boede i byen, ligesom mange af byens erhvervsdrivende varunderleverandører til skibsværftet. Værftet har samtidig sat sit præg på byens boligbyggeri, idet over 1.000 af boligerne i byen blev opført og var indtil 2007 også ejet af Ejendomsselskabet Lindø, der ligesom værftet ejes af A.P. Møller-Mærsk. Som følge af værftets præg på byen er ikke alene værftet, men hele Munkebo udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

En sejltur med rutebåd fra Odense, går ud i Odense Fjord hvor Lindøværftets kæmpekran passeres på tæt hold fra vandsiden. Fra denne side er det også muligt at se store skibe under opførelse.

Munkebo er desuden kendt for gourmetrestauranten Munkebo Kro.

Frem til 2006 var byen sæde for Munkebo Kommune.

Fra Munkebo er der knap 8 kilometer til Kerteminde og 14 kilometer til Odense.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det vigtigste spørgsmål er ikke, hvor længe du har bedt for noget, men hvor meget du længes efter at få det. Det er nemlig ikke nok at bede - du skal også bede med stor intensitet.
frit efter Dick Eastman