"dagens by 30-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Esbjerg
Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 71.618 indbyggere og er beliggende i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbane.
Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter udgør den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og som udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn, men det hører efterhånden en svunden tid til.
Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.
I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede fire år tidligere havde man fået sin første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde. I 1899 fik byen status af købstad. To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Satan kan ikke nægte, at bøn udretter store
undere. For når bønnerne stiger op til Gud, så
går det ned af bakke for hans rige. Satan har tre
grundlæggende strategier til at standse vores
bønner. Først vil han forsøge at holde os væk fra
bønnen. Hvis ikke det lykkes, vil han forsøge
at forstyrre os, når vi beder. Hvis det heller
ikke lykkes, vil han knokle for at modarbejde
bønnerne, så de ikke må lykkes.
William Gurnall