E-mail: admin@tro.dk
Sprog
Anvend dansk sprog
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 23:32
Forfatter
John MacArthur

Fra  Gty.org/
Af John MacArthur. 

1 Mos 7:11-12; Salme 147:8; 2 Kor 12:2
New King James Version  af Bibelen bruger ordet  Himlen  532 gange i 502 forskellige vers. Det hebræiske ord, der normalt oversættes med "Himlen",  Shamayim,  er et navneord i flertals-form, som bogstaveligt betyder "højder." Det græske ord, der bliver oversat som "Himmel", er Ouranos  (det samme ord, som inspirerede navnet på planeten Uranus). Det refererer til det, der er hævet op eller ophøjet. S hamayim  og  Ouranos  bruges på forskellig vis i Skriften til at henvise til tre forskellige steder. (Det forklarer, hvorfor Paulus i 2 Kor 12:2 henviser til at blive hentet op til "den tredje Himmel.")
Der er først og fremmest den  atmosfæriske himmel . Det er den himmel eller troposfæren - regionen for åndbar atmosfære - som dækker jorden. I 1 Mos 7:11-12 står der f.eks.:  "himlens vinduer blev åbnet. Og regnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre nætter. " Der refererer ordet "himlen" til tæppet af atmosfære rundt om jorden, hvilket er det sted, hvor det hydrologiske kredsløb opstår. Salme 147:8 siger, at Gud "dækker himlen med skyer." Det er den første himmel.
Den planetariske himmel , den anden himmel, er dér, hvor stjernerne, månen og planeterne er. Skriften bruger akkurat det samme ord for "himlen" til at beskrive denne region. For eksempel står der i 1 Mos 1:14-17:
"Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden"
Den tredje Himmel, dén Paulus taler om i 2 Kor 12, er den  Himmel, hvor Gud bor  med sine hellige engle og de ??hellige, som er døde. De to andre himle vil forgå (2 Pet 3:10.) -  Denne Himmel er evig .
Emner
Himlen
"dagens by 30-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Esbjerg

Esbjerg Kommune coa.svgEsbjerg er Danmarks femtestørste by med 71.618 indbyggere og er beliggende i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbane.

Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter udgør den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og som udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn, men det hører efterhånden en svunden tid til.

Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.

I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede fire år tidligere havde man fået sin første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde. I 1899 fik byen status af købstad. To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn kan ikke læres i et klasseværelse, men skal læres i bønnekammeret.
E. M. Bounds